onsdag den 27. august 2014

Tavlecasts med Educreations



Hvis du har en iPad, kan du meget nemt lave den type videoer, som man kalder for tavlecasts. Det er videoer hvor du skriver, tegner og viser modeller samtidig med, at du taler ind over. Det minder i virkeligheden meget om den type gennemgang, man ville lave ved tavlen i klassen. 

Der findes flere apps til det formål, og en af de rigtig gode er Educreations. Den app er meget nem at bruge, og det er hurtigt at dele sine videoer med eleverne. Jeg har især brugt app'en, når jeg har haft brug for hurtigt at lave en kort video. Eksempelvis en video lavet i klassen midt i undervisningen. En sådan video har den funktion, at jeg kan forklare en gruppe elever hvordan man løser en bestemt opgave og så henvise resten af klassen til, at der ligger en gennemgang af opgaven som video, hvis de har samme vanskeligheder. 

Video lavet med Educreations fra matematikundervisning i 4. klasse - optaget i timen

Da det også er meget nemt for eleven at dele sine videoer med læreren og resten af klassen, er app'en også god til elevbesvarelser. Det kommer jeg blandt andet ind på i følgende.

Her følger en videovejledning i fire dele i forhold til at komme godt i gang med Educreations. Jeg viser app'ens funktioner, og jeg viser desuden hvordan, man kan bygge et videoklasserum op på Educreations.com, så man nemt kan arbejde med video med sine elever. 

Del 1

Videovejledning til at oprette en bruger på Educreations.com

Del 2

Videovejledning hvor din bruger bliver tilknyttet din app på iPad'en

Del 3

Videovejledning med gennemgang af app'ens funktioner og muligheder for deling med elever

Del 4

Videovejledning om at oprette et videoklasserum på Educreations.com


Ingen kommentarer:

Send en kommentar