Flippet forord

I begyndelsen af 2014 udgav Turbine forlaget en dansk oversættelse af Jon Bergmann og Aron Sams' bog om Flipped Classroom. Bogens danske forord er skrevet som et forsøg på at forberede læseren på at transformere et ellers meget amerikansk indhold til en dansk undervisningstradition.

Bogen kan købes her...

Forord 

Jeg hørte første gang om Flipped Classroom i 2013, hvor jeg var til Bett Show – en stor konference om læringsteknologi – der hvert år finder sted i London. Her faldt jeg tilfældigt over et oplæg med titlen “The Flipped Classroom. Why all the hype?” Oplægget var med og af Jonathan Bergmann og Aaron Sams, der er forfattere til denne bog. Siden har jeg selv med stort udbytte arbejdet med at udvikle Flipped Classroom til en dansk undervisningstradition i folkeskolen.

Flipped Classroom præsenterer en nytænkning af rammerne for undervisning – en måde at vende den traditionelle skabelon for undervisning på hovedet: Læreroplæg foregår hjemme hos eleven ved hjælp af videovejledninger, som læreren har produceret eller valgt ud. På skolen er det derimod eleverne, der er i centrum med mulighed for at lære i fællesskab og med kyndig vejledning fra deres lærer.

Da jeg begyndte at arbejde med Flipped Classroom, underviste jeg i matematik på grundskolens mellemtrin, og jeg var optaget af at vinde tid i klassen, så eleverne i skolen kunne arbejde længere tid med matematikken. Samtidig var jeg optaget af, at eleverne kom til at lære i fællesskab, så de kunne få glæde af hinandens viden, engagement og ideer. Jeg havde i lang tid arbejdet med at inddrage strukturer fra Coorperativ Learning og forsøgt at bruge så lidt tid foran tavlen som muligt. Ideen var at skabe et aktivt læringsrum, hvor ingen blev overladt til sig selv. Men det var først, da jeg også begyndte at sende videoer hjem til eleverne og droppe indledende tavleoplæg, at jeg oplevede højere kvalitet i timerne. Den tid, vi havde sammen lærer/elev og eleverne imellem, blev meget bedre. Både i forhold til gode relationer og fagligt udbytte. Timerne havde nemlig i langt højere grad eleverne i centrum, og mulighederne for differentiering var bedre.

Når jeg bruger Flipped Classroom, stiller jeg ikke krav til eleverne om, at de skal kunne sidde længe og lytte til et oplæg fra mig. Elevernes rolle i klasseværelset er i mindre grad den passivt lyttende og i højere grad den aktivt deltagende. Når de ser oplægget på video derhjemme, kan de selv vælge hvornår, og i hvilken ramme de vil se det. De kan se oplægget lige så mange gange, de har behov for, sætte videoerne på pause og spole tilbage. De behøver ikke være stille, og deres klassekammerater kan ikke flytte deres fokus. Mindst lige så væsentligt i en grundskolesammenhæng er det, at forældrene kan være med på sidelinjen.

Jeg har lavet mange forskellige typer af videoer, som jeg bruger i forbindelse med Flipped Classroom. I begyndelsen lavede jeg små instruktioner på min iPad i apps, der kan optage, at man tegner på skærmen, samtidig med at man fortæller. På den måde kunne jeg nemt vise en gangemetode til mine elever i en video, jeg lagde på nettet. Andre videoer lavede jeg ved at filme mig selv med mobiltelefonen og give en instruktion. Jeg brugte også telefonen til at optage små videoer, hvor jeg gennemgik et emne med papir og blyant.

Det afgørende var, at jeg brugte nogle redskaber, som jeg kendte, og som ikke var særligt udfordrende at komme i gang med rent teknisk. Jeg fandt også ud af, at YouTube er meget andet end katte- og musikvideoer. Der ligger faktisk ekstremt mange undervisningsfilm på YouTube, som man meget nemt kan dele med sine elever.

Da jeg begyndte at bruge Flipped Classroom i min danskundervisning, var jeg opmærksom på, at videoerne ikke skulle erstatte de samtaler, der er en stor del af danskfaget. Videoerne blev i første omgang produceret i forhold til at undervise i grammatik, og senere begyndte jeg at lave introduktioner til litterære modeller, tendenser og virkemidler. Jeg fandt ud af, at den kollektive samtale og diskussion sagtens kunne trives i timerne, selv om jeg ikke lavede indledende oplæg ved tavlen. Det er klart, at en video er envejskommunikation, og at eleven i øjeblikket, hvor videoen bliver set, ikke umiddelbart har mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer. Men det blev også tydeligt for mig, at videoerne medvirkede til at kvalificere elevernes deltagelse i den kollektive samtale. I samtalen om en tekst kom vi hurtigere frem til, at eleverne brugte de rigtige begreber, og flere bød ind med tanker om teksten. Det er således min erfaring, at videoerne er et medie, som eleverne er gode til at forholde sig til og få udbytte ud af.

I et længere afsnit i denne bog fokuserer forfatterne på en model, de kalder Flipped Mastery. Flipped Mastery er svær at omsætte til en dansk kontekst, men afsnittet om Flipped Mastery kan inspirere til at bruge video som en slags ekstra lærerressource i timerne. Jeg har flere gange produceret en håndfuld videoer, der fungerer som trin i et forløb. Eleverne ser en video, arbejder med emnets første opgaver, ser næste video, når opgaverne er løst, og kører på den måde gennem et emne på egen hånd eller – som oftest – i små grupper. Eleverne bliver lynhurtigt spredt i deres bevægelse gennem emnet, men alle har mulighed for at blive introduceret for næste trin uafhængigt af resten af klassen.

Min rolle i den slags forløb er, at jeg i klassen kommer godt omkring alle elever og spørger til deres besvarelser, giver feedback, udfordrer og motiverer. For stadig at bruge det kollektive som en vigtig faktor for læringen stopper vi op flere gange undervejs og tager en fælles snak om, hvor vi er, og hvad vi lige nu arbejder med.

Et konkret eksempel er fra min danskundervisning på mellemtrinnet, hvor jeg til et læseforløb med romanen “Det levende sværd” af Cecilie Eken lavede fem små videoer, der skulle fungere som vejledninger til den læsestrategi, jeg havde valgt for læsningen. Videoerne lå klar på min YouTube-kanal. Efterhånden, som vi arbejdede med romanen, blev det nødvendigt for eleverne at se de enkelte videoer. Den første video handlede om, hvordan man kan stille spørgsmål til teksten, den anden om at skrive et resumé, den tredje om at forudsige handling osv. Videoerne så eleverne i klassen, efterhånden som de arbejdede med opgaverne. På den måde fik jeg introduceret nogle væsentlige strategier for læsning samtidig med, at jeg gik rundt og udfordrede deres besvarelser, hjalp dem med at komme i gang og arrangerede fælles drøftelser på klassen.

Min kollega, der underviser i dansk i 1. klasse, har ligeledes brugt video aktivt i sine lektioner. Hun producerede små videogennemgange af bestemte sider i danskarbejdsbogen, der krævede lidt ekstra vejledning. Hendes videoer brugte eleverne i timerne som hjælp, når de gik i stå i en opgave. Det kunne være i forhold til at forstå, hvad opgaven gik ud på eller simpelthen at få læst opgavebeskrivelsen op. Min kollega kunne så bruge ekstra tid i timerne hos de elever, der havde særlig brug for hjælp.

Begrebet og konceptet Flipped Classroom har de sidste år vakt stor opmærksom i den amerikanske undervisningsverden, og forfatterne til denne bog har bestemt været gode formidlere af metoden. I en dansk kontekst er vi først for nylig begyndt at diskutere brugen af Flipped Classroom, men flere danske lærere er godt i gang med at “flippe” deres undervisning. Derfor er det også interessant, at vi netop nu får denne bog på dansk. Det er lige nu, at Flipped Classroom flytter sig fra nørdede diskussioner på Twitter og ind på de danske lærerværelser. Samtidig bliver Flipped Classroom omtalt i den danske presse, og flere forskere er positive over for metoden. Det gælder fx Niels Egelund, professor ved Aarhus Universitet, der mener, at man med Flipped Classroom imødekommer mange af folkeskolereformens elementer (Politiken 7. januar 2014).

Selv ser jeg Flipped Classroom som et overbevisende bud på, hvordan fokus kan flyttes fra min undervisning til elevernes læring. Jeg oplever, at det at vende tingene på hovedet har en positiv betydning for elevernes faglighed og trivsel, ligesom jeg får bedre muligheder for at differentiere undervisningen og give eleverne feedback. Samtidig giver Flipped Classroom helt nye muligheder i samarbejdet mellem skole og hjem og for at skabe en mere inspirerende og varieret undervisning for eleverne. Derfor håber jeg, at Bergmann og Sams beretning også vil inspirere dig til at komme i gang. På samme måde, som jeg selv blev inspireret en solrig januardag i London.

Anders Schunk, Aarhus, marts 2014
www.AndersSchunk.dk