torsdag den 15. januar 2015

FlipDK 2015 - en konference om Flipped Learning


Med Flipped Learning flyttes lærerens oplæg fra det kollektive til det individuelle rum. Samtidig forvandles det kollektive rum til et dynamisk og aktivt læringsrum, hvor undervisningen i høj grad differentieres. Eleverne er i centrum, og der er mulighed for at lære i fællesskab med kyndig vejledning fra læreren. Det er alt sammen med til at optimere elevernes læring.

De seneste år er der i Danmark kommet mere fokus på at flippe undervisningen. Mange undervisere er godt i gang med at optage videooplæg til deres elever, og eleverne forbereder sig til timerne ved at se disse oplæg.

Men Flipped Learning handler om mere end blot at distribuere videoer til eleverne som forudgående lektier. Flipped Learning er et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læreproces bedst muligt. På konferencen præsenteres nogle af de førende undervisere, der bruger Flipped Learning i egen praksis. Samtidig stilles der skarpt på, hvordan it, didaktik og pædagogik kan tænkes sammen. Herudover byder programmet på erfaringsoplæg samt workshops, hvor du selv får fingrene i flipperiet.

Konferencen henvender sig til undervisere fra alle uddannelsesretninger med en interesse for Flipped Learning. Det vil både være relevant at deltage som nysgerrig begynder og som erfaren flipper, hvor du får mulighed for at reflektere over din egen praksis og møde andre flippede undervisere.

Konferencen bruger hashtag #flipdk.

Du kan tilmelde dig og læse mere her...

Vel mødt til en spændende konference!

Læs også mere om konferenen i dette kursuskatalog:




Du kan også få et lille overblik med dette uddrag af kursuskataloget (brug dette link, hvis følgende ikke vises ordentlig på din skærm):


Ingen kommentarer:

Send en kommentar